Fuldautomatisk savemaskine - ID sav

ProInvent har årelang erfaring som leverandør af fuldautomatiske, receptstyrede savemaskiner til neddeling af for eksempel silicium krystaller, metal og keramiske monolitter.

Topsil GlobalWafers A/S ønskede sig en fuldautomatisk ID sav. Det vil sige en automatisk sav, der saver med en diamant-belagt inderdiameter af en folie-tynd savklinge.

Udstyret skulle bruges til produktion af silicium Ingots af givne længder, ud af lange silicium stænger, fremstillet af en-krystaller. Det var et krav, at det skulle være muligt at udskære en meget tynd test wafer for hver Ingot.

ProInvent udviklede og leverede en sådan fuldautomatisk løsning til Topsil GlobalWafers. Der blev taget udgangspunkt i en grundsav fra Meyer Burger GmbH. Alt nødvendigt automatisk håndteringsudstyr, servoudstyr, PLC og HMI med recepthåndtering blev specialdesignet, opbygget og indkørt af ProInvent i løbet af 8 måneder.

Den nye sav har høj produktivitet, minimalt materialetab på grund af et meget tyndt savspor, mindre chips and cracks og bedre overfladekvalitet i skærefladen.

Kontakt
Vi har kompetencerne til at fremtidssikre jeres produktion med kundetilpasset innovativ maskindesign.