ProInvent A/S søger selvstændig ledende sekretær til snarlig tiltrædelse

Jobbet
Stillingen er en blækspruttefunktion med en bred vifte af opgaver, som spænder lige fra servicering af kunder, mødeplanlægning, kantine- og cafestyring, oversættelser (primært engelsk), korrekturlæsning, rejseplanlægning, servicering af og sparring med direktøren og resten af ledelsen, indkøb af kontorartikler samt en lang række andre daglige gøremål i en mellemstor teknologi-virksomhed med 60 engagerede medarbejdere. Du vil lede sekretariater med to sekretærer og en studiemedhjælper.  Du refererer til CEO Leif Dalum.

Din ballast
Vi forventer, at du er professionel, erfaren som sekretær og møder de mangeartede opgaver i det daglige med positivitet, vitalitet og glæde. Du har en bred erfaring med MS Office pakken.
Gode kundskaber i engelsk mundtligt og skriftligt er et must, ligesom vi forventer, at du mestrer det danske sprog og den danske grammatik.
Vi lægger stor vægt på, at du er udadvendt og har en venlig fremtoning, idet kundepleje er meget højt prioriteret i ProInvent.
Du tager ansvar for dine egne ansvarsområder, er energisk og har gode samarbejdsevner.
Du er behagelig at omgås og besidder en god portion humor.

Hvad står vi for?
ProInvent er en industriel partner helt fra starten af ​et produktudviklingsprojekt, og indtil vi overleverer det nyudviklede produktionsudstyr og kundens nye produktionsstart og ramper op.
ProInvent er en One Stop Shop, der leverer integreret produkt- og teknologiudvikling, dvs. integreret udvikling af produkter, produktionsmaskiner, inspektionsmaskiner, visionsystemer og industriel automatisering.
Alt, hvad vi gør og planlægger at gøre i fremtiden, er baseret på kunders behov og forudsigelige behov. ProInvent udfører parallelt design af produkter og det tilhørende produktionsudstyr inden for udvalgte kernekompetencer. Se mere på www.proinvent.dk

Vi tilbyder
Du vil møde en inspirerende og udviklende hverdag med engagerede kolleger og masser af arbejdsglæde. Vi stiller store krav til dig men i et kærligt miljø.
Løn efter kvalifikationer.

Interesseret og kvalificeret?
Så send en ansøgning til CEO Leif Dalum på job@proinvent.dk eller ring og hør nærmere på 40151001
Vi glæder os til at høre fra dig.