NKT Flexibles
Udvikling af trådarmeringslinie til offshore-rør
Gennem 5 år har ProInvent udviklet maskiner til NKT Flexibles I/S’ nye olie og gasrørsfabrik på havnen i Kalundborg, som er en af de mest moderne i verden. Her fremstiller NKT Flexsibles olierørledninger til offshore-industrien til udlægning på havbunden. ProInvent har været projektleder på udvikling af
fabrikkens trådarmeringslinie, viklermaskiner og drejeskiver. ProInvent har endvidere leveret rådgivning til NKT Flexibles omkring load-out-udstyr.
Store krav til armeringens fleksibilitet Vores vigtigste leverance til NKT Flexibels’ fabrik i Kalundborg er projekteringen af en
trådarmeringslinie til armering af offshorerør med rektangulære tråde – en speciel geometrisk form.
Tråden forformes, inden de pålægges røret, – for at dette bl.a. kan opnå præcis den rette form for fleksibilitet og stor styrke. En fleksibel olierørledning må kunne tåle at blive udsat for massive
påvirkninger fra olietryk, vandtryk, havstrømme og selve udlægningen.

Op til 72 rektangulære tråde af højstyrkestål forformes gennem trækarmeringsmaskinen og lægges herefter på de fleksible olie- og gasrør.
Optimering af armeringsprocesserne ProInvent har udviklet og projekteret en optimal tapevikler, der er baseret på et konstruktionsprincip, som gør det muligt at indstille processens mange parametre uafhængigt af hinanden.
De fleste viklermaskiner på fabrikken er i dag baseret på dette konstruktionsprincip. |