Leif Dalum, ProInvent, valgte at hente en professionel bestyrelsesformand. Det blev Svend Bang Christiansen (th).

Farvel til tanterne

De mindre virksomheders bestyrelser skal have nyt blod for at klare sig i fremtidens konkurrence. Et netværk af erfarne erhvervsfolk vil give den danske bestyrelseskultur et tiltrængt løft.
 

Af Kim Hundevadt, Jyllands-Posten, 9. oktober 2002
 

Men det kræver, at virksomhedernes ejere er villige til at afgive magt og indflydelse til de professionelle folk i bestyrelsen.
Ud med tanterne og vennerne fra Rotary!
Ind med erfarne og professionelle bestyrelsesfolk, som kan give den daglige ledelse et kritisk medspil!

Der er behov for nyt blod i bestyrelserne for landets tusindvis af små og mellemstore virksomheder, lyder vurderingen fra en række ledelseseksperter.
De fleste steder tager ejeren selv direkte hånd om driften. Bestyrelsen består ofte af familie og venner, som nikker pænt til, hvad der bliver sagt, og klapper i hænderne over de gode resultater.
Og så er der naturligvis virksomheder som ProInvent A/S i Hørsholm, som har taget forskud på fremtiden og hentet en kompetent bestyrelsesformand langt væk fra inderkredsen.
»Det lå i kortene, at han skulle være med til at skabe vækst og udvikle os til en af landets førende ingeniørvirksomheder på vores felt. Man har altid brug for et professionelt modspil til den strategi, som man arbejder med i direktionen,« siger Leif Dalum, stifter af ProInvent, en højteknologisk virksomhed, som i årets løb har udvidet fra 21 til 37 medarbejdere.
Valget faldt på Svend Bang Christiansen, 56 år og civiløkonom med en baggrund som topchef i bl.a. Danpo, Edeka og Premier Is.
»Det er en kolossal styrke, at Svend har set mere, end vi andre har. Når vi kaster os ud i nye initiativer, kan han som regel give et bud på, hvad vi skal gøre, og henvise til en virksomhed, som har haft succes med noget tilsvarende. Vi trækker meget på hans erfaringer. Han sørger også for, at der ikke er for stor risiko i vores beslutninger. Man må engang imellem tage en kalkuleret risiko, men det er bl.a. hans ansvar at sikre, at virksomheden ikke kaster sig ud i noget, som er alt for hasarderet,« forklarer Leif Dalum, som fandt den nye bestyrelsesformand på amerikansk manér:
»Vi indrykkede en stor annonce og spurgte, hvem der kunne hjælpe med at forfølge vores vækststrategi. De vigtigste krav var, at han skulle have erfaring med topledelse og bestyrelsesarbejde og matche vores kerneværdier. Der var ikke mindre end 70 ansøgere, som bød sig til, « tilføjer han.
 

Nyt netværk

Fremover kan ProInvent spare udgifterne til en annonce. Svend Bang Christiansen og ca. 60 andre ledende erhvervsfolk har etableret et nyt netværk, Asnet, som bl.a. via internettet (www.asnet.dk) stiller sig til rådighed for virksomhedernes rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer. Asnet-kredsen omfatter bl.a. en række forhenværende og nuværende topchefer som Peter Christoffersen (Baltica), Carsten Dencker Nielsen (ØK), Holger Dock (AP Pension), Svend Aage Koch-Christensen (ABB), Per Møller (Superfos) og C.C. Nielsen (Micro Matic).
»Målet er, at vi inden årets udgang skal være 100 partnere i Asnet. Det er vigtigt, at virksomhederne har mange kandidater at vælge imellem. Derfor stræber vi efter en stor geografisk og branche- og aldersmæssig spredning. Asnet skal ikke være et seniornetværk eller et forum for grå eminencer. Vi vil kun have folk med erfaring fra direktions- og bestyrelsesarbejde, som føler sig ét 100 procent ansvarlige for at give virksomheden et løft,« siger Svend Bang Christiansen.
Han anbefaler, at virksomhederne tager en samtale med flere mulige emner, før de beslutter sig for, hvem der skal sidde i bestyrelsen.
»Man skal først og fremmest gøre sig klart, hvorfor man gerne vil have et nyt bestyrelsesmedlem, og hvilken opgave der skal løses. Hvis virksomheden skal opgraderes teknologisk til et nyt niveau, så er det måske smart at få fat i en mand, som har erfaringer med den slags. Skal man udvide sin eksport i Fjernøsten, har man mere brug for en person, som selv har gået rundt derude. Og står man foran en fusion, kan det være en helt tredje person, man skal have ind i bestyrelsen. Det konkrete valg afhænger af situationen,« siger Svend Bang Christiansen og tilføjer, at virksomhedens ejere med jævne mellemrum bør vurdere, om samarbejdet skal fortsætte, eller om der efter en kortere årrække er brug for en bestyrelse med andre kompetencer:
»Det er en del af idegrundlaget i Asnet, at bestyrelsesmedlemmer ikke skal sidde til evig tid. Virksomhederne bør altid være parat til at sige "tusind tak for din hjælp, men nu er det på tide, at vi kommer videre uden dig". Og det er værd at bemærke, at vi i Asnet har en del folk med tunge CV'er, som i princippet alle sammen har sagt ja til at lade sig fravælge.«

Bedre udnyttelse

Han understreger, at det store flertal af mindre og mellemstore virksomheder vil kunne udnytte deres potentiale langt bedre med en aktiv bestyrelse.
»Selv en dygtig iværksætter, som kører sin virksomhed smaddergodt, vil på et tidspunkt begynde at køre i ring. Så skal der være nogen, der griber fat i ham. Engang imellem skal bestyrelsen påtage sig rollen som istopsætter, så tingene ikke kommer ud af kontrol. I andre situationer er det bestyrelsens lod at sætte mere skub i udviklingen. De mindre virksomheder læner sig tit opad betalte rådgivere som advokater og revisorer. Men at være en dygtig revisor er ikke det samme som at lede en stor virksomhed. Hvis man f.eks. skal ud og forhandle med en udenlandsk partner er det rart at kunne rådføre sig med en bestyrelsesformand, som har prøvet det før,« siger Svend Bang Christiansen.
Han sidder selv som bestyrelsesformand i seks aktieselskaber, som beskæftiger sig med alt fra detailhandel (Dreisler Storkøb) og robotteknologi (ProInvent) til ørredforædling (Reinholdt & Co.), og er desuden formand for et anpartsselskab og menigt medlem af fire andre selskabsbestyrelser.

Tid til opgaverne

»Som formand bør man tilbringe i hvert fald en dag om måneden i hver virksomhed. Der skal også være tid til at løse særlige opgaver og pleje kontakter, så jeg er tæt på grænsen for, hvad man kan overkomme. Det giver ikke så meget som at være topchef, men det er sjovere at bruge sin kompetence som professionelt bestyrelsesmedlem end at finde sig et nyt direktørjob,« siger Svend Bang Christiansen, som vurderer, at prisen for et bestyrelsesmedlem ligger mellem 40.000 og 100.000 kr., mens en formand ofte kan hæve det dobbelte.
Asnets omkostninger dækkes i øvrigt af et vederlag på 10 pct. af det honorar, som de enkelte partnere får for de bestyrelsesposter, det nye netværk har formidlet.
Men Asnet er ikke alene på markedet for rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer.
Sven Wolff-Jacobsen etablerede for fem år siden rådgivningsfirmaet Bestyrelsesforum, som har specialiseret sig i at udvælge, uddanne og udvikle danske bestyrelser, og han vurderer, at under halvdelen af landets små og mellemstore aktieselskaber i dag har en professionel bestyrelse.
»Det er min påstand, at virksomheder, som ønsker vækst og udvikling, ikke kan nøjes med en tantebestyrelse. Men de er stadig udbredte i ejerledede og familieledede virksomheder, hvor den todelte ledelsesmodel - med en adskilt direktion og bestyrelse - ikke fungerer i praksis. Her skal ejerne være mere villige til at afgive magt og involvere bestyrelsen, og man får kun kompetente folk ind i bestyrelserne, hvis de føler, at de får et råderum,« siger Sven Wolff-Jacobsen.
Han understreger dog, at udviklingen er i rivende fart - bl.a. inspireret af en række internationale erhvervsskandaler og Nørby-udvalgets rapport om corporate governance. Der er først sket en professionalisering af bestyrelserne i de børsnoterede selskaber, og nu siver der viden og kompetence videre til de mindre virksomheder.
»Der er overalt en stigende forståelse for, at bestyrelser skal have en mere fremadrettet og strategisk rolle i modsætning til den bagudvendte og kontrollerende rolle. Og vi arbejder meget for at sammensætte komplementære team af kandidater, som til sammen har de kompetencer, som virksomhederne har brug for,« siger Sven Wolff-Jacobsen.
Professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus mener, at der i kølvandet på Nørby-udvalgets anbefalinger er behov for en lige så tilbundsgående debat om god selskabsledelse og bestyrelsens rolle i de små og mellemstore virksomheder.
»I dag kører alt for mange bestyrelser på lavt blus med ukvalificerede og uengagerede medlemmer, som ikke giver den daglige ledelse en tilstrækkelig sparring. Det ligger i kortene, at man helst skal forholde sig i ro. Men der er ingen tvivl om, at tiden er ved at løbe fra de dårlige bestyrelser, som hæmmer både produktiviteten og profitten. Det er en langsom proces, men gevinsten ved at hæve niveauet er en øget konkurrenceevne og et langt mere dynamisk erhvervsliv,« siger professor Steen Hildebrandt.

Bedste sparringspartner
Også store erhvervsorganisationser som Dansk Industri og Håndværksrådet opfordrer virksomhederne til at tage bestyrelsesarbejdet mere alvorligt.
»Der er mange virksomheder, hvor det ikke kører godt nok i dag,« fastslår Ane Buch, vicedirektør i Håndværksrådet. »Det er vores erfaring, at en professionel bestyrelse er den bedste sparringspartner, man kan få. Ellers henter man gode råd hos revisoren og et uformelt netværk, hvilket er udmærket, men også mere uforpligtende. Vi anbefaler klart, at man etablerer en professionel bestyrelse - ikke som en tvang udefra, men som et aktivt ledelsesredskab.«
Hun tilføjer, at en god bestyrelse kan stille de rigtige spørgsmål og sikre, at der arbejdes mere strategisk med virksomhedens udvikling.
»Udfordringerne er store i dag. Man kan ikke blive ved med at drive sin virksomhed, som man altid har gjort,« siger Ane Buch.