SiteMap over ProInvent A/S teknologiudvikling ProInvent A/S udvikler specialmaskiner, robotter og robotbaserede automationsanlæg
                     
   
         NYHEDER
         
     

Intet sker automatisk

Dansk Robot Forening (DIRA) har gennem en målrettet indsats fået sat fokus på automatiseringen i Danmark

 

Erhvervslederen no. 5 - oktober 1998

 

Vi har haft travlt i DIRA gennem de sidste år. For 3-4 år siden var vi med 65 medlemmer kun repræsenteret i halvdelen af branchens 130 virksomheder. I dag mønstrer vi 115 medlemmer, oplyser formanden for DIRA, Leif Dalum, der til daglig er administrerende direktør i ProInvent A/S, til Erhvervslederen.

Medlemstilgangen skyldes flere forhold. Vi har arbejdet målrettet på at kunne tilbyde nogle værktøjer som medlemmerne kan bruge. Således er vores virksomhedsbesøg med fokus på succesfuld brug af robotter og automatisering et eftertragtet tilbud blandt vore medlemmer. Vi har desuden ændret foreningens vedtægter og idégrundlag, så vi nu arbejder mere bredt, tilføjer Leif Dalum.

DIRA´s idégrundlag er at bidrage til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil relateret automatise-ring. DIRA arrangerer en række virksomhedsbesøg, foredrag, seminarer og workshops med det formål at udveksle erfaring inden for automatisering og robotteknologi.

Automatiseringsprisen 1999
Ligeledes har vi indstiftet Automatiseringsprisen der tildeles årligt til en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at øge en eller flere danske virksomheders konkurrenceevne gennem automatisering. I det hele taget er vi i dag meget udfarende og spiller en aktiv rolle i og for branchen, understreger Leif Dalum.

År 2000-konformitet
Et af de spørgsmål, der ofte stilles til foreningens bestyrelse er, om robotterne går amok i år 2000. Svaret er klart nej. Men når det er sagt, er det vigtigt for DIRA at fastslå, at alle vore producerende medlemmer bør undersøge, om de computersystemer, der styrer deres produkti-on, er Y2K overensstemmende (Year 2000 Konsforme). Hvis ikke softwaren er i overens-stemmelse med Y2K, bør man snarest - og senest i løbet af et halvt års tid - opgradere denne, siger Leif Dalum, der foreslår, at virksomhederne foretager den ultimative test:
Luk produktionen ned og giv styringen af produktionssystemerne en fiktiv dato efter år 2000. Start så igen og se, om det forløber smertefrit! Der bør testes med de datoer, der er angivet i den engelske standard for år 2000. Start så igen og se, om det forløber smertefrit! Brug den sunde fornuft i vurderingen af år 2000-problemet. Der er en tendens til en overdrivelse af alvorligheden, måske fordi nogle ønsker at sikre sig en forretningsmulighed - ikke kun på IT-siden, men også på produktionssiden, fastslår Leif Dalum.

Mangel på automatiseringsingeniører
Et problem, der i virkeligheden er mere påtrængende, er effekten af de faldende fødselsårgan-ge. 

Vi skal helt tilbage til 1987 for at finde så få registrerede arbejdsløse, som tilfældet er nu. Der er dog alligevel syv procent arbejdsløse i Danmark. Problemet er for mig at se, at mange unge prioriterer forkert, når de vælger uddannelse. På den baggrund må DIRA’s bestyrelse notere to forhold: Fremover vil der blive brug for automatisering som aldrig før for at opretholde produktionsniveau og konkurrenceevne. Men desuden er vores branche selv ramt af flaske-hals-problemer. Der er en fatal mangel på automatiseringsingeniører, ligesom der er alvorlig mangel på folk med IT-kundskab. Det er et problem, som vi tager særdeles seriøst i forenin-gen, pointerer Leif Dalum.

DIRA har taget en række initiativer for at få unge i tale. Blandt andet sendes foreningens blad, der udkommer fire gange om året, til et udvalg af skoler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Workshop på SIM
DIRA vil spille en aktiv rolle på Skandinavisk Industri Messe i Bella Center (27.-31. okto-ber).

Onsdag og torsdag arrangerer DIRA en robotworkshop, hvor vi gennemgår emnerne "Motiva-tion for at automatisere og/eller benytte robotter", "Robottens opbygning", "Grundlæggende programmering", "Off-line programmering", "Robotter med åbne controllere", "Celle styring", "Udviklingstendenser inden for robotteknologi", "Robottens værktøjer/processer" og "Praktiske eksempler", oplyser Leif Dalum, der tilføjer:
Deltagerne kan forvente sig meget af vores workshop. Emnet automatisering er højaktuelt. Netop den øgede interesse har fået bestyrelsen for DIRA til at udvide foreningens idégrund-lag, så DIRA i dag ikke alene tilbyder medlemskab for brugere/producenter af industrirobot-ter, men også har lukket områderne servicerobotter og specialrobotter ind i varmen.

I Danmark må vi være progressive. Hvis vi magter at automatisere en større del af produktio-nen, mens der er højkonjunkturer, kan vi forvente også at være konkurrencedygtige, når vi eventuelt møder lavkonjunkturerne om nogle år, fastslår Leif Dalum.